Benny InnenRaum
Kære Bensen
Skal vi ikke lige prøve at lægge den ged ned!?* Det at blogge så det får nosserne til at klogge! AARRTHUR! Når jeg siger blogge, så mener jeg vel egentlig, at vi skulle få en traditionel hjemmeside op at køre, som vi så stille og rolig bygger op, offline naturligvis – i baglokalet med to indbyggede og korrelerende kardinalveje. Den første vej er grundlæggende idealistisk den anden er direkte kapitalistisk. Man kan ikke udtænke noget som helst fornuftigt (produkt x), har man ikke skuet x i dets ideelle dialektik. Okay! Benny, vi kan skrive om dette og hint, men kan vi skrive målrettet satirisk eller berettiget ’ødelæggende’, kan vi skrive så det kommer til at udgøre en værdi – vi financierer selv det tekniskes opstart: det skal og må ikke koste en formue (: øre) - kan vi komme til at skrive om emner der er direkte farlige (: afslørende, afdækkende), ja så har vi måske et produkt. Men hvad skal vi forstå herved! Idealisten i mig siger, at vi to godt kunne begynde at undre os over et eller andet, emnet er ikke afgørende, og derved, om ikke andet i vores pixie-fantasi*, arbejde målrettet og sikkert i baglokalet, med egentlige problem-komplekser, der ved nærmere ’undersøgelse’ viser sig politisk eller jävlar poetisk interessante. En sund bibeskæftigelse (for starters) der holder Sherlockgenet i gult og Bensen incognito selbstverständlich! Vi har faktisk i første omgang ikke brug for andet end det opsøgende, researchende og skrivende subjekt, vores journalistiske subjekter, som undersåtter for den gode historie. Vi er skribenter af tiden Benny, vi ligger hver især inde med et stykke af videnskabeligheden, det kommer til vores fordel nu, hvor vi er blevet fulde med hår i ørene og tistårbesværlige. (…). Vores fælles intentionale optik kan, er jeg overbevist om, se noget som det dovne alltägliche øje ikke ser. Med døden som passager, ingen skal dog dø mig bekendt, kan vi to morbide og fed up spottende sulfohanner, fremskrive grusomme men spaltepassende og dybdegående on the spot suggestive artikler om hvad fanden det skal være! Og dertil er at addere, alt det sjove med æstetikken og teknikken som knap er kommet på banen. Se, vi skal jo have opbygget et CNN-hovedkvarter i baglokalet, i første omgang det imaginære, for vi er foremost skrift, tegn og billeder (sprog) mere end vi er noget som helst andet. Be the sentence Benny (:D). Jeg vil mene at det er forsvarligt, at se os som mændene i sort, der nok opsøger folk på de mest upassende tidspunkter, men med en stilfuld agenda der flirter med deres forfængelighed (…) Metode til side; hele personage-tingen er her blot ment som et ekstra farvestrøg til vores ’optræden’ hvis vi lyster. Men som brevet har udviklet sig, ser det ud som om at jeg foreslår dig en kæmpe lille elektronisk i kontakt med hverandre redaktion, et brev, mail og korrespondanceforum for de jure og de raison. Den femogtyvende juli passer mig fint. Her kan vi passende udveksle vores umiddelbare tanker og forestillinger om stort og vores foreløbige korrespondance (:D). (…) Det bliver interessant at se hvordan vores kommende jobs, kommer til at påvirke sådan et par polyhistorikere som os, der nok har stemme og mening, men som ikke har reflekteret på daglig basis over projekt- eller sagsbaserede problemkomplekser i generationer, og som derfor, fra og med det nye arbejdsliv, kommer til at tage arbejdet med hjem. Fuck karrieren (for en stund) lød primalen, men jeg tror vi kan komme langt med en sekunda-journalistik, et skud pennestrøg fra boven med opmærksomme og politiske øjne. Typisk halmballen, altid denne snobben opad mod det strukturelle, hvorfor ikke bare komme med et godt eksempel på en historie der blot kræver en vinkling og en verifikation! Faktisk tror jeg, at det er ret enkelt at komme på ’hold’ af noget, det være sig af politisk eller kulturel morfo-mytologisk beskaffenhed, det er næsten kun et spørgsmål om styret indignation eller det ditto modsatte, begær. Alle lemmer er krydset med kun den bedste karma og lykke til hensigt for dommer in spe og ankermand Benny der Serlisetor, see ya in a fortnights penge: Al magt til Nationalmuseumsamlingstinget! (*: Ben-insp.), Fralle.



Comments
Post a Comment
entlichten